Derfor skal du gå en tur hver dag (Guide + 6 gode grunde)

Du finder ikke en nemmere og billigere motionsform end gåture. Og når den så samtidig udretter mirakler, er det bare med at komme i gang. Der er mange sunde fordele ved at komme ud i naturen og gå en tur i den friske luft – bliv klogere på dem her.

Af Sportsfreak
Indholdet er opdateret tirsdag d. 18. maj 2021 og er oprindeligt udgivet søndag d. 9. maj 2021.

Hvad sker der i kroppen, når jeg går en tur?

Motion er godt for både krop og sjæl, og det kan tydeligt mærkes på humøret, da det hurtigt stiger, når vi kommer ud i den friske luft. Du behøver altså ikke at kaste dig ud i en hård løbetur eller løfte tunge vægte for at få de sundhedsmæssige fordele, som der er forbundet med at røre sig.

En kort, afslappet gåtur efter aftensmaden har stor betydning for dit blodsukker. Endda i samme grad som lægemidler, der reducerer for højt blodsukker.

  1. Dit hjerte bliver stærkere

    En halv times rask gåtur hver dag mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Blandt andet fordi du sænker det dårlige kolesteroltal og i stedet hæver det gode kolesterol i blodet.

  2. Du sover bedre

    En god gåtur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen giver dig en bedre nattesøvn, så du sover bedre. Du oplever måske, at du er fuldstændig udkørt efter en lang dag, men det gælder nødvendigvis ikke kroppen. Har du et stillesiddende job, er det især vigtigt, at du får dig rørt i løbet af dagen. Ved at flytte fokus fra hovedet til kroppen, vil du opleve, at du ikke kun er mentalt træt, når du lægger dig på puden om aftenen – men også fysisk.

  3. Du kan nemmere holde vægten

    Vil du gerne holde kalorieregnskab, er en god gåtur dagligt super godt. Gåture kan endda også være mere effektive under et vægttab, fordi kroppen kan holde til at gå i længere tid, end den kan holde til at løbe.

  4. Dit blodsukker bliver mere stabilt

    Efter et måltid er det helt normalt, at blodsukkeret stiger en smule. Fordøjelsen laver kulhydraterne om til glukose, som via blodet fragtes rundt i kroppen. Insulin åbner cellerne i muskler og væv, så sukkeret bliver brugt der, hvor der er behov for det. Men for personer der har diabetes, virker denne mekanisme ikke så godt. Det er derfor godt at gå en tur, både hvis du har diabetes, men også hvis du vil mindske risikoen for at udvikle det.

  5. Du bliver gladere

    En gåtur i grønne omgivelser eller i dagslys kan mindske risikoen for stress, angst og depressioner. Når du går, producerer kroppen flere endorfiner (også kaldet lykkehormoner), og skiller sig samtidig af med de skadelige stresshormoner.

  6. Du lever længere

    Et par minutters aktivitet i hver time, kan forlænge din levetid markant. Gå derfor en lille omvej næste gang du skal ud til kaffemaskinen på jobbet eller gå en lille kort tur, når du har spist frokost.

En gåtur om dagen kan hjælpe dig med at holde dig i form.

Hvad kan gøre gåturen sjovere?

Har du svært ved at tage dig sammen til at gå en tur, eller kommer du hurtigt til at kede dig, når du går? Så kan du gøre gåturen sjovere med nedenstående 3 punkter.

  1. Sæt dig nogle mål

    Har du svært ved at få snøret skoene, så kan du på forhånd sætte dig nogle mål. Sørg for, at dine mål er overkommelige, og du ikke sætter dig for mange mål på en gang, som så blokerer for, at du kommer afsted. Du kan fx måle, hvor langt og hvor hurtigt du har gået. På den måde kan du følge med i din udvikling.

  2. Tag kaffen med

    Bryg en god kop kaffe og tag din to go-kop med på gåturen. Du kan eventuelt holde pit stop på halvvejen, hvor du nyder din kaffe, inden turen går hjemad.

  3. Del turen med en anden

    Hvis du har det med at kede dig, allerede inden du når ud ad indkørslen, så er gåturen en god mulighed for at få vendt hele verdenssituationen med en god ven eller et familiemedlem. Hvis det er en, som du ikke lige har mulighed for at se og dermed kan dele gåturen med fysisk, så grib røret og ring. I selskab med en anden – enten pr. telefon eller gående ved siden af – går tiden meget hurtigere, og inden du får set dig om, har du gået flere kilometer.

3 tip til at få flere skridt ind i din hverdag:

  1. Stå af bussen et stop tidligere end planlagt.
  2. Mødes med en veninde over en gåtur i stedet for et cafébord.
  3. Skift hælene ud med et par sneakers, når du holder fri fra job og gå hjem fra arbejde, hvis du har mulighed for det.

En gåtur……..

  • Booster dit humør
  • Dæmper stress
  • Tager toppen af din søde tand
  • Forebygger skader
  • Hjælper dig med at holde vægten
  • Styrker dine knogler
  • Giver ilt til hjernen såvel som dine tanker
  • Styrker dit hjerte og kredsløb

Sådan kan du gå flere ture

At gå flere ture er noget, man skal vænne sig til. Du kan dog hurtigt gøre det til en vane. Det gode ved at gå en tur er, at du kan gøre det, uanset hvor du befinder dig og det koster dig ikke en krone.

Du skal bare gøre det til en rutine. Du kan for eksempel gå en morgentur eller en aftentur hver dag. Det handler egentlig om, at du finder et tidspunkt, der passer dig bedst.

Som sagt koster det dig ikke en krone, men vil du gerne gøre den daglige gåtur til en rutine, så er et par behagelige sko at foretrække. Går du udendørs, når det er mørkt, kan du af sikkerhedsårsager overveje at gå med reflekser. Så kan bilerne se dig, hvis du går tæt langs vejen eller hvis du krydser vejen.

En af de mange fordele ved at gå ture er, at det booster din evne til at forpligte dig til fysisk aktivitet.

Artiklen er skrevet af
Skriv til Casper

Casper er vores selvudnævnte sportsfreak der dyrker en hel del motion. I haven har han en trampolin til glæde for hele familien.

3 ofte stillede spørgsmål om gåture i hverdagen

En gåtur er styrkende og opbyggende for dine led. Når du går, forbrænder du energi. Lige så snart du bevæger dig, vil dine muskler nemlig bruge energi, og når du går en tur, vil din forbrænding derfor stige. Det pynter i kalorieregnskabet og vil over tid også kunne ses på vægten.

En tommelfingerregel er, at du forbrænder 1 kalorie pr. kilo kropsvægt for hver kilometer, du går. Det vil sige, hvis du vejer 73 kg og går 5 kilometer, forbrænder du 365 kalorier.

Gang styrker din mentale sundhed, og er godt mod stress og depression. Gang er skånsom og alligevel effektiv træning for kroppen. Gang er en fleksibel motionsform, som kan dyrkes, når og hvor det passer dig.

Bedøm denne artikel
9 stemmer, gennemsnit: 4.5 / 5