Guide til brug af massagehoveder på massagepistol

Har du investeret i en massagepistol, så er du formentlig fuldt ud klar over hvad der menes med massagehoveder. Har du endnu ikke købt en bør du overveje det! Ved køb medfølger der ofte en række udskiftelige massagehoved, men hvordan er det lige de skal bruges? Bliv klogere herpå og optimer med denne viden din restitution af ømme muskler.

Af Sportsfreak
Priser er opdateret i dag mandag d. 17 maj 2021. Indholdet er opdateret torsdag d. 29. april 2021 og er oprindeligt udgivet onsdag d. 28. april 2021.

Guide til brug af massagehoveder

Dette er guiden til dig, der har åbnet din nyindkøbte massagepistol og undret dig over alle de forskellige massagehoveder. Hvorfor medfølger de, hvordan skal de bruges og hvordan bruger jeg dem bedst? Netop det får du svaret på lige her.

De fleste massagepistoler på markedet kommer i en fin rejsetaske, som kan beskytte selve massageapparatet, men også opbevare de medfølgende mundstykker.

Vi oplever formentlig massage meget forskelligt, hvorfor denne guide ikke bør anses, som værende det endelige facit, men mere som en vejledning og inspiration til brug af de medfølgende mundstykker.

Hvorfor bør jeg skifte mundstykke?

Igen, der er ikke noget facit, men der er klare anbefalinger til hvor og hvordan du med fordel kan bruge de forskellige mundstykker.

Du har måske oplevet at blive rød efter massage - det er helt normalt og kan næppe helt undgås.

Du kan dog forsøge dig med det rigtige massagehoved til området, skrue ned eller holde en pause.

Det er forskelligt fra person til person hvordan vi hver især kan lide at få massage.

Hvor nogle foretrækker det kugleformede mundstykke til hele kroppen, så kan andre foretrække det rigtige til en given muskelgruppe.

Massage skal ikke opleves ubehageligt og du bør selvfølgelig stoppe op hvis du oplever smerte. Du kan dog med fordel prøve et andet massagehoved hvis et ubehag opstår.

Prøv dig frem og find dine egne yndlings kombinationer af muskelgruppe og mundstykke - eller læs med nedenfor, og bliv klogere på hvad de forskellige massagehoveder er tiltænkt.

Gaffel mundstykke

Det gaffelformede mundstykke er i hård plast og minder om en gaffel med to spidser.

Navnet siger det hele, men det mundstykke der kaldes gaffelformet minder vitterligt om en gaffel.

Det har to mindre kontaktpunkter - et på hver spids.

Et godt eksempel på brug af dette mundstykke kunne være på armen. Her vil man ramme på begge sider af musklen, frem for blot på den ene side.

Det er ligeledes ideelt til massage af ryggen. Start din rygmassage langs rygsøjlen og bevæg dig op/ned. Du kan evt. på hjælp til at nå de dele af ryggen du ikke selv kan nå.

Bedst til:

<
  • Arme
  • Anker
  • Rygsøjlen
  • Skuldre

Kugleformet mundstykke

Det absolut mest populære massagehoved til massagepistolen! Dets form er et rundt hoved i hårdere skum, som i øvrigt kan bruges på hele kroppen.

Har du netop købt en maskine til massage og er i tvivl om hvilket massagehoved du skal starte med, så vælg dette!

Det er et godt all-around mundstykke til massage af hele kroppen.

Masserer du skuldrene med dette hoved vil du kunne mærke hvordan hovedet trykker let på skuldrene og masserer dem på bedste vis. Lukker man øjnene og vil oplevelsen være næsten den samme, som hvis man fik rigtig massage af en person - der holdes dog ingen pauser med en massagepistol!

Uanset massagehovedet du vælger, så start ud med den laveste hastighed og varm musklerne op. Du kan altid skrue op for hastigheden og dermed gå mere i dybden med massagen.

Bedst til:

  • Almindelig massage
  • Lår
  • Brystet

Bullet mundstykke

Bullet mundstykket minder om en kugle og er i hård plast. Det giver en meget præcis og dybdegående massage.

Dette er det perfekte massahoved til dig der oplever smerter på et bestemt sted. Sæt mundstykket på og du vil kunne ramme lige præcis det punkt.

Skru ikke helt op for hastigheden på dit massageapparat. Netop dette mundstykke går forholdsvis dybt.

Man bør ligeså vær opmærksom på, at det formentlig ikke føles godt over hele kroppen. Står du overfor en rejse og skal vælge mundstykker, så bør du ihvertfald også tage mindst et andet med, f.eks. det kugleformede.

Mundstykket er ligeså godt til trætte fødder, der kunne bruge en massage. Læg dig ned og hold fødderne oppe eller sæt dig i en position, så du kan nå fodsålen, f.eks. i skrædderstilling.

Start ud med at massere fodsålen ved lav hastighed og skru langsomt op når du er klar til det og har fundet stedet hvor du har et behov for massage.

Er din fodmassage for voldsom kan du udskifte hovedet med et andet, f.eks. det flade eller kugleformede.

Et god tip vil være, at du bruger bullet mundstykket til trigger points.

Bedst til:

  • Lokale smerter
  • Dybdegående massage
  • Led og håndflader
  • Fødderne

Bredt mundstykke

Det brede mundstykke er større, mere fladt og aflangt end andre hoveder. Det er fremstillet i hård plast og er primært tiltænkt større muskelgrupper og områder, f.eks. ryg og lænd.

Du kan med fordel bruge dette mundstykke til massage af lænd og ryg, da det masserer godt i dybden.

Bedst til:

  • Ryggen
  • Lænden
  • Omkring knæ

Fladt mundstykket

Det flade mundstykke har med sin runde form en stor kontaktflade og er typisk fremstillet i hård plast eller skum.

Det flade mundstykke er ideelt til store muskelgrupper, da selve hovedet er lavet af et hårdere materiale. Det har en stor kontaktflade og giver dermed et kraftigere tryk og en mere dybdegående massage.

Du kan med fordel bruge det på lårene. Start ud med en lav hastighed og skru op som ønsket. Bliver du rød, så er det helt normalt. Husk blot at lade huden få luft og hvile efterfølgende.

Massage skal (selvfølgelig) ikke være ubehageligt eller give smerter, men det skal være effektivt!/p>

Bedst til:

  • Store muskelgrupper
  • Lår
  • Baller

Spids mundstykke

Det spidse mundstykke kan minde om bullet hovedet, men dette har mere form som en flad tommelfinger. Det er fremstillet i hård plast.

Det spidse mundstykke er, ligesom bullet hovedet, ideelt til trigger points da det rammer mere præcist og dybere end andre massagehoveder.

Husk at starte ud ved lav hastighed og sku gradvist op. Ved for høj hastighed kan det spidse hoved hurtigt virke ubehageligt.

Du kan med fordel anvende det omkring dine knæskaller, men undgå for guds skyld at ramme dem. Det er ikke rart.

Bedst til:

  • Albuer
  • Nakken
  • Knæ

Konklusion

Når du læser ovenstående guide til massagehoveder, så husk gerne på, at det er vejledende og ikke et facit…

Prøv dig frem og find netop den kombination af muskelgruppe og massagehoved der passer til din krop. Der er intet rigtigt eller forkert.

Det er nemt at skifte massagehoveder, så prøv lidt forskelligt.

Du vil måske også læse...

Artiklen er skrevet af
Skriv til Casper

Casper er vores selvudnævnte sportsfreak der dyrker en hel del motion. I haven har han en trampolin til glæde for hele familien.

Bedøm denne artikel
7 stemmer, gennemsnit: 4.8 / 5

Læs også...

Af Casper, sportsfreak

Den bedste massagepistol giver en lækker, lindrende og dybdegående massage til ømme muskler. Med et sådan apparat i...

Af Casper, sportsfreak

Hvis man bruger en massagepistol korrekt, så er det virkelig en god massageform af ømme muskler og led. Det er nok...