Guide: Sådan holder du dit nytårsfortsæt med træning

At holde sit nytårsforsæt med træning kræver en hel del motivation! Skal man udenfor i kulde, mørke og regn er det endnu en forhindring man skal se sig udover - uanset om du vil løbe en tur eller blot skal i det lokale fitnesscenter. Det ellers gode nytårsfortsæt, ender derfor (ofte) ud i, at man kun holder motivationen for en kortere stund. Det er næsten synd. Få her mine tips til hvordan du kan give dig selv de bedste forudsætninger, for et vedvarende nytårsfortsæt med træning!

Guide: Sådan holder du dit nytårsfortsæt med træning
Af Personlig træner
Priser er opdateret i dag fredag d. 22 januar 2021, indholdet lørdag d. 9. januar 2021 og er oprindeligt udgivet tirsdag d. 5. januar 2021.
Vores eksperter undersøger, tester og vurderer de bedste produkter uafhængigt. Vi tjener kun penge, hvis du køber et produkt via vores links. Læs mere

Løsningen er hjemmetræning

Jeg vil næsten vove den påstand, at man med det rigtige fitnessudstyr til hjemmetræning, kombineret med et godt træningsprogram, kan opnå samme udbytte, som i et fitnesscenter.

Der er afgjort også en barriere i, at man skal ud af døren og bruge tiden til centeret, omklædning osv. Denne barriere nedbrydes hvis du har dit eget træningsudstyr lige ved hånden.

At investere i sit eget udstyr, som bestemt ikke behøver og være i store mængder, kan være en måde hvorpå, at du nemmere kan få afsat tid til træning i en travl hverdag.

Jo nemmere det er at gå til, desto nemmere er det at gøre træning til en god vane!

Vælg træningsudstyr der ikke tager meget plads

Eliminer fra starten problemet med pladsen i hjemmet. Drop ambitionerne om de store maskiner og gå i stedet efter det rigtige fitness udstyr, der ikke tager meget plads. Det kunne være kettlebells, håndvægte, en slyngetræner, en god træningsmåtte og træningselastikker. Med disse få (og pladsbesparende) redskaber, vil du få rig mulighed for træning af flere forskellige områder på kroppen.

Husk nu, at det bestemt ikke kræver den helt store investering og lave en effektiv helkropstræning derhjemme. Man kan jo altid tilføje nye redskaber senere hen.

Kettlebells til hjemmetræning

En kettlebell er nok det ultimative træningsredskab til træning af hele kroppen. En kettlebell giver rig mulighed for træning af både muskler og kondition.

Er du nybegynder, kan det være svært at finde ud af, hvor mange kilo den skal veje, hvilket materiale du skal vælge osv. Klik videre her på siden og se de bedste kettlebells på markedet.

Håndvægte til hjemmetræning

Med håndvægte kan du styrke dine muskler og opbygge en større muskelmasse. Det er basisudstyret indenfor styrketræning. Man kan styrketræne biceps, triceps, skulder, ryg, baller, lår og ben med håndvægte ved at lave simple og lette træningsøvelser.

Styrketræning, lyder det hele lidt for vildt? Så kan jeg fortælle, at de fås i alt lige fra 0,5 kg og op til mange, mange kilo. Man kan derfor vælge en håndvægt der vægtmæssigt matcher ens ønsker, behov og ambitioner.

Klik videre her på siden og se min anbefaling til de bedste håndvægte.

Slyngetræner til hjemmetræning

Med en slyngetræner får du rig mulighed for at dyrke funktionel træning. I et fitnesscenter vil man også støde på navnet suspension træner - det er dog et og samme redskab.

Til trods for, at en slyngetræner er et relativt simpelt redskab, kan det være en yderst effektiv form for træning. Med en slyngetræner er der ingen grænser for, hvor mange øvelser, du kan udføre - som alle aktiverer hele kroppen, og skal du gøre det endnu mere avanceret, så prøv at kombiner din slyngetrænere med et balancebræt for en endnu hårdere træning.

Træningsmåtte til hjemmetræning

En træningsmåtte er et absolut musthave hvis man vil udføre træningsøvelser på gulvet. Måtten fungerer både som et isolerende og stødabsorberende lag, der giver en god komfort ved både siddende og liggende øvelser.

Man kan få træningsmåtter i et hav af forskellige størrelser og tykkelser. Fælles for dem er dog, at de nemt kan rulles sammen og gemmes væk når de ikke er i brug. Vælg en måtte med en god tykkelse og en god kraftig skum.

Træningselastik til hjemmetræning

Træning med træningselastik er en effektiv træningsform, der kan hjælpe dig med at styrke kroppens muskler og led. En lang række træningsøvelser med elastik forebygger ligeså skader ved andre fysiske aktiviteter.

Med en fitness elastik vil du bevare modstanden gennem alle dine træningsøvelser og dermed udfordre musklerne til at holde stabiliteten, i det elastikkens gummi er spændt.

Der findes overordnet set tre forskellige typer af elastikker:

  • Træningselastik med håndtag: En lang elastik med et håndtag i hver ende. Håndtaget giver en bedre stabilitet og kan træne flere muskelgrupper på samme tid.
  • Resistance band træningselastik: En smallere (et par cm), men dog rund elastik, der kan anvendes til bl.a. ben-, arm- og numse øvelser.

  • Glutebuilder okklusions træningselastik: En ekstra kraftig og bred elastik, der er optimeret til ben- og balletræning.

Inspiration til træningsøvelser du kan lave på stuegulvet

Nu da vi har styr på træningsudstyret, er vi kommet til, at du skal finde et træningsprogram til hjemmetræning eller inspiration til øvelser du kan lave.

Måske kender du ikke så mange øvelser eller er i tvivl om hvordan det nu lige er man gør det korrekt, så bør du hente inspiration online. Der findes uanede mængder af trænings videoer på YouTube samt gratis (og betalte) trænings apps derude.

Var det nu lige hønen eller ægget der kom først? Hvorvidt du skal vælge træningsudstyr ud fra øvelser du vil udføre eller øvelser ud fra træningsudstyr du har til rådighed - kan jeg ikke svare på. Jeg vil dog sige, at har du allerede lidt udstyr liggende, så prøv at find inspiration til øvelser du kan lave med det. Har du ikke noget udstyr, så ville jeg klart tage udgangspunkt i hvilke øvelser du vil lave og derefter købe udstyret.

Konditionstræning i hjemmet kræver lidt mere plads

Ønsker du at dyrke konditionstræning og har du måske lidt mere plads i hjemmet, kan du med fordel overveje lidt større fitnessmaskiner.

Se bort fra hvad der er billigst eller fylder mindst, men vælg fitnessmaskine ud fra hvad du synes er sjovt og motiverende for netop dig at bruge.

En stor del af vores motivation til hjemmetræning skal findes i, at vi skal synes det er sjovt. Jeg vil næsten vove den påstand, at er det ikke bare lidt sjovt, så ryger motivationen og man får dermed ikke brugt sit købte udstyr. Det vil være penge ud af vinduet og svarer til et støvet fitnesskort der ligger i pungen…

Kan du derimod holde motivationen i top, så er maskinen underordnet, for du ser kun resultater hvis den bliver brugt.

Jeg vil nedenfor give dig en gennemgang af maskinerne du kan overveje:

  • Crosstrainer: Vælg en crosstrainer hvis du vil undgå belastning af ryg og knæ. God genoptræning til løberen.
  • Løbebånd: Vælg et løbebånd hvis du vil vedligeholde løbetræningen eller presse dig selv med f.eks. intervaltræning.
  • Motionscykel: Vælg en motionscykel hvis du har behov for genoptræning til f.eks. hofteskader eller hvis du vil undgå belastning af led. Man kan også vælge en siddecykel hvis det er mere behageligt.
  • Spinningcykel: Vælg en spinningcykel hvis du er typen der vil kunne give den fuld gas til høj musik og selv vil sætte tempo, niveau og modstand.
  • Romaskine: Vælg en romaskine hvis du vil kunne styrke alle muskler i kroppen, samtidig med, at du får pulsen helt til vejret.
  • Skiergometer: Vælg et skiergometer hvis du savner turen på langrendsski og vil træne din teknik hertil. God til både styrke- og konditionstræning.
Bedøm denne artikel
Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne Stjerne
29 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5