Skal man svede for at forbrænde fedt?

Skal man svede for at forbrænde fedt? Et fantastisk spørgsmål, der faktisk bliver stillet oftere end man måske lige skulle tro. Kender du svaret? Vi ved nok alle, at det er sundt at motionere og få pulsen op, men skal man rent faktisk svede så meget som muligt, hvis man ønsker at forbrænde fedt og tabe sig? Få svaret herpå og om hvorvidt der er en sammenhæng mellem de to ting eller ej, læs med!

Skal man svede for at forbrænde fedt?
Af Sportsfreak
Priser er opdateret i dag mandag d. 8 marts 2021, indholdet torsdag d. 11. februar 2021 og er oprindeligt udgivet mandag d. 8. februar 2021.

Har sved en betydning for fedtforbrænding?

Nej. Hvor meget man sveder, og for den sags skyld hvor meget man forbrænder har ikke en direkte relation.

Når det er på plads, så kan vi nok alle hurtigt blive enige om, at der ikke går længe mellem mediernes fokus på, hvor sundt det er at røre sig og få pulsen i vejret. Motion gør, at vi i højere grad holder os slanke og raske. Det ved vi.

Men kræver det egentligt, at vi sveder for at smide kilo?

Er sved blot et biprodukt fra en intensiv træning eller er det ligefrem lig med en effektiv fedtforbrænding? Skal man svede så lang tid og så meget som muligt, eller er det måske helt ligegyldigt for fedtforbrændingen?

Jeg vil først og fremmest endnu engang understrege, at der ikke er en direkte relation mellem sved og fedtforbrænding…

Mængden af fedt vi forbrænder, afhænger helt af, hvor lang tid man træner og ikke mindst hvor intenst man gør det. Dertil har indtag af mad før og efter træning også en betydning.

Det er derfor uden betydning og ligegyldigt, hvor lang tid man sveder efter en træning. Dog kan der jo være en relation mellem ingen sved og en måske for let træning. En intens træningssession plejer ofte at aflede sved.

Kroppen sveder for at holde på en stabil temperatur, og når man afgiver sved og den fordamper på huden, køler det huden ned og dermed også resten af kroppen. Man forbrænder derfor ikke mere, når man sveder, frem for hvis man sveder mindre.

Påvirker et koldt bad efter træning min fedtforbrænding?

Nej. Kroppen kræver stort set ingen energi for at udskille sved og nedkøle sig selv. Det derfor ubetydeligt, om man køler sig selv (hurtigere) ned med et koldt bad, en tur i havet eller i poolen efter et godt træningssæt.

Går man absolut og helt aldeles ned i detaljen, så er der måske en forsvindende lille forskel.

Kroppen forbruger ca. 700 - 950 kcal (3-4.000 kJ) på én spinningtime eller en 10 kilometers løbetur, og forbruget kan måske blive nedsat med nogle få (eller sågar ingen) kalorier, hvis man aktivt køler kroppen ned efter træning.

Jeg vil gå så langt og sige, at en aktiv nedkøling af kroppen ikke påvirker ens fedtforbrænding. En tur i poolen eller havet kan dog tilmed give en øget forbrænding da man formentlig svømmer en tur. Det er ren win-win!

Vores krop skal bruge energi for at holde sig varm. Nedkøler man derfor aktivt kroppen så meget, at den skal sætte forbrændingen op for at holde en stabil temperatur, så ender man jo faktisk med at bruge mere energi, end man måske ellers ville have gjort.

Hvad end du tager en tur i vandet eller under den kolde bruser, så vil du formentlig opleve at bruge mere energi end hvis du blot satte dig ned og ventede.

Studier viser, at hvis man aktivt køler kroppen ned med 10-15 grader 'varmt' vand i ca. 30 minutter, så øger man sin forbrænding. Skal du lige en tur under bruseren?!

Forbrænder jeg mere ved at træne i varme omgivelser?

Nej. Det er en udbredt myte, at man skulle forbrænde mere ved at træne i et varmt træningsrum eller under solens stråler. Det er ikke tilfældet.

Sagt med andre ord, vil ens forbrænding være den samme om man tager en 10 kilometers tur over Indlandsisen eller i 35 graders sommervarme.

Man kan måske tilmed have en større forbrænding ved en løbetur i kolde omgivelser, da kroppen selvsagt skal bruge flere kræfter på at holde sig varm og dermed må sætte forbrændingen tilsvarende op.

Udgangspunkt er dog, at man bruger den samme mængde energi i kolde, som varme træningsomgivelser. Selv ud fra det faktum, at man selvsagt sveder mere i de varme omgivelser.

Dit valg af træning påvirker din fedtforbrænding

Er målet at forbrænde fedt og gerne så meget af det som muligt på kortest muligt tid, så skal du overveje hvilken træningsform du vælger.

Ved træning med høj intensitet øges stofskiftet i op til 24 timer efter træningen ift. en normal udholdenhedstræning. Til dette scenarie bør man dog også tillægge, at den typiske højintensitetstræning ikke er så langvarig og at derfor under træning ikke forbrændes så meget energi, som ved normal udholdenhedstræning.

Når kroppens kulhydrater er tomme, så begynder den af forbrænde kroppens fedt.

Konklusion: Madindtag og træningstype er vigtige end sved

Skal man så svede for at forbrænde fedt? Ja, men det har ikke en direkte indvirkning på ens fedtforbrænding.

Det er dermed ikke sveden på panden, man skal tænke på, hvis man ønsker at forbrænde nogle ekstra gram fedt under træning. Man skal derimod have fokus på og nøje overveje, hvordan man træner, og hvad man spiser.

Bedøm denne artikel
16 stemmer, gennemsnit: 4.6 / 5