Flowlife Flowfeet fodmassage maskine

4.6 baseret på 18 stemmer

Flowfeet er fodmassageren, der virkelig giver resultater. Udviklet til eliten, fodmassageelskeren eller dig med fodproblemer. Læs mere

Pris 1890 kr. • Placering 1 i kategorien Fodmassage maskiner
4.6
Super!
18 stemmer
4.6 / 5
Mærke:
Flowlife
EAN (stregkode):
7350010420026
Vejl. pris:
1890 kr.
Dimensioner:
45 x 40 x 27 cm
Effekt:
30 W
Programmer:
3 stk.
Vægt:
6.5 kg

Dagens pris (Opdateret i dag, 25. september 2021)

Flowlife Flowfeet test & anmeldelse

Konklusion: Flowlife Flowfeet er uden tvivl en fantastisk fodmassage maskine, som man bør unde sine fødder en tur i efter en lang dag. Prisen for maskinen er dog i den høje ende og den vil (desværre) nok blive et større overvejelseskøb frem for impulskøb. Alternativerne til en fodmassage maskine kunne være en massagepistol, en tur til massøren eller en omgang traditionel fodmassage med massageolie fra en man har kær.

Overblik over denne anmeldelse

  1. Det kan vi lide
  2. Det kan vi ikke lide
  3. Dagens pris
  4. Oplevelsen med produktet
  5. Tips fra brug
  6. Konklusion

Det kan vi lide

  • Power: Maskinen har rigelig med kraft og kan virkelig tage fat hvis man bevæger sig op mod styrke 3, uanset valg af program.
  • Programmerne: De indbyggede tre forskellige programmer giver forskellige typer af massage, der kan være givtigt i forskellige situationer. Man kan frit skifte undervejs i en massage.
  • Designet: Flowfeet har et lækkert stilrent design omend den fylder en del. Dimensionerne er der nok ikke meget af gøre ved, da ens fødder jo skal passe heri. Om maskinen på sigt får lov til at blive i stuen eller ej ved jeg ikke, men den står her og bliver flittigt brugt.

Det kan vi ikke lide

  • Pris: Pris er selvfølgelig altid en relativ observation, men med en pris tæt på 2.000 kr. er det et absolut premiumprodukt. Produktet kan skam sagtens bære prisen, men det er mange penge i et familiebudget.
  • Strømforsyning: Maskinen kræver strøm fra en stikkontakt, og man skal derfor sikre sig, at der er en indenfor rækkevidde af stolen eller sofaen man placerer sig i. Findes der mon overhovedet en effektiv fodmassage maskine på batteri?
  • Dimensionerne: Der skal selvfølgelig kunne være mange forskellige størrelser af fødder i sådan en maskine, men dens dimensioner er store. Den kan ikke bare lige pakkes sammen eller lige skubbes ind under en sofa. Den vejer dog kun 6,5 kg og kan derfor let løftes frem ved brug.
  • Bøjlen: Under maskinen sidder en bøjle der kan vippes ned og dermed danne en skrå vinkel på maskinen. Det er smart tænkt, men man kan ikke bevæge maskinen meget førend bøjlen klapper sig selv op under maskinen. Og løfter man den, så er det garanteret.

Udpakning af Flowfeet

Flowfeet kommer i en større og farverig kasse med et touch af pink. På kassen finder man et udvalg af deres professionelle partnere (primært svenske firmaer og organisationer) samt et Trustpilot logo med 5 stjerner.

Kassen åbnes i toppen og selve maskinen samt manualer ligger fint og fast heri.

Når man løfter maskinen op af kassen, så er den mere eller mindre klar til brug. Ledningen skal lige frigøres fra en strip, men det er det.

Under maskinen forrest sidder der en bøjle, der kan slås ned og dermed give en mere skrå vinkel. Sidder man på en spisestol er den overflødig, men sidder man mere henslængt i sofaen, så kan man med fordel slå den ned og få en bedre vinkel.

Førstehåndsindtryk

Fra man løfter den robuste maskine op af kassen og til man sætter sine fødder i den, er man på intet tidspunkt i tvivl om kvaliteten. Den sorte overflade har en nubret struktur og fremstår relativt lækker.

Forrest på maskinen sidder et hvidt Flowlife logo og ovenpå maskinen finder man fem trykknapper, der styrer hhv. luft, programmer, tænd/sluk, styrke og varme.

Bagerst på maskinen, altså der hvor fødderne skal placeres i hullerne, er der selvsagt to huller - et hul til hver fod.

Sokkerne i hullerne kan angiveligt lynes af, vaskes og monteres igen.

Under maskinen, forrest, sidder en bøjle, der kan vippes ned og dermed give en mere skrå vinkel på maskinen. Det er formentlig aktuelt hvis man sidder i en sofa og vinklen på maskinen dermed er mere skrå. Sidder man på en skammel eller køkkenstol og har benene lige ned, så skal den formentlig ikke bruges.

Funktioner

Flowfeet har 3 forskellige massage programmer, der hver især kan indstilles på 3 forskellige styrker. Man får dermed hele 9 forskellige variationer i Flowfeet.

Program 1 - Fokus på massage af akillessene og muskulaturen deromkring.

Program 2 - Fokus på massage af fodsålen under foden og hælen.

Program 3 - Fokus på kompressionsmassage af hele foden.

Sådan er den i brug

Før jeg fik afprøvet Flowfeet var jeg skeptisk overfor produkttypen. Min skepsis lå primært i effekten af fodmassagen. Hvor effektivt kunne det blive, og hvordan føltes det.

Jeg må dog sige, at efter jeg har haft fødderne i sådan en maskine, så er min skepsis masseret væk. Det er immervæk en skøn opfindelse med sådan en fodmassage maskine.

Brugen af maskinen er relativ simpel. Man sætter sig på en stol eller i en sofa med maskinen på gulvet foran sig. Fødderne placeres i de to huller og man klikker på start - den midterste knap.

Program 1 med styrke 1 var rigeligt for fødderne de første par gange. Efter et par ugers brug, så havde jeg været alle tre programmer igennem, af flere omgange, dog ikke højere end styrke 2.

Styrke 3, uanset programmet, er immervæk for de hårdhudede og nok også lidt ekstra seje! Der tages godt og grundigt fat. Jeg forsøgte mig, men klikkede mig hurtigt retur på styrke 2.

Program 1 er et godt begynderprogram, der tager fat der hvor vi nok alle kan tåle lidt ekstra tryk og massage. Programmet masserer akillessenen med kompression og muskulaturen under fødderne med tryk.

Program 2 er et skønt program efter en dag med mange skridt på skridttælleren. Fokus er uden tvivl på fodsålen hvor både muskler og sener får den helt store tur. Hælen bliver der også taget kærligt hånd om.

Program 3 er et kompressionsprogram, der på papiret skulle øge blodcirkulationen i fødderne og få fødderne til at slappe af. Kombinerer man programmet med maskinens varmefunktion, så slapper ens fødder vitterlig af efter en omgang massage.

Efter og have afprøvet alle tre programmer af flere omgange, så må jeg nok erkende, at jeg ikke har en decideret favorit blandt dem. De giver alle tre en dejlig massage af fødderne på hver deres måde. Jeg er endnu ikke kommet til styrke 3 på nogen af programmer, så der er stadigvæk plads til udvikling.

Tips fra brug

  • Rene sokker & ingen bare fødder: Uanset om man er flere i husstanden der bruger maskinen eller ej, så er det en god idé med rene sokker og ingen bare fødder. Hvad end man har aktiveret maskinens varmefunktion eller ej, så vil fødderne uden tvivl gøre luften fugtig nede i hullerne. Jeg kunne forestille mig, at det med tiden vil give en uønsket lugt.
  • Rengøring: Rengøring af Flowfeet er ikke spor besværligt. Snavs ses selvfølgelig let på sorte overflader og den skal da tørres af fra tid til anden. Sokkerne i hullerne kan lynes af og vaskes. Det er smart!
  • Vinkling af maskinen: Bøjlen under maskinen til vinkling af apparatet er smart tænkt, men den giver sjældent nok vinkling, hvis man sidder tilbagelænet i sofaen. Dertil falder bøjlen ind under maskinen når man løfter den. Jeg synes personligt og opleve, at den bedste position ift. maskinen er ved en 90 graders vinkel på fod og underlår. Sidder man tilbagelænet i sofaen med fødderne i hullerne, så vil hæl og tæer ikke være afslappet (nok) placeret i maskinen.

Sådan er den i sammenligning

Vi har her hos Nettofitness set flere forskellige fodmassage maskiner gennem tiden og Flowfeet er uden tvivl i toppen.

  • Flowfeets udformning og dimensioner minder om andre maskiner i markedet, men vejer dog kun 6,5 kg. Der er ligeså mulighed for justering af programmer, styrker, luft og varme ovenpå maskinen.
  • Flowlife er designmæssigt et flot produkt, der (måske) kan få en fast placering i stuen, så den nemt kan tages i brug.

Læs mere i vores guide til fodmassage maskiner

Konklusion

Flowlife Flowfeet er uden tvivl en fantastisk fodmassage maskine, som man bør unde sine fødder en tur i efter en lang dag.

Prisen for maskinen er dog i den høje ende og den vil (desværre) nok blive et større overvejelseskøb frem for impulskøb.

Alternativerne til en fodmassage maskine kunne være en massagepistol, en tur til massøren eller en omgang traditionel fodmassage med massageolie fra en man har kær.

Denne test & anmeldelse er udført af
Skriv til Casper

Casper er vores selvudnævnte sportsfreak der dyrker en hel del motion. I haven har han en trampolin til glæde for hele familien.

Flowlife Flowfeet i sammenligning med de 4 bedste alternativer

Flowlife Flowfeet fodmassage maskine
Flowlife Flowfeet
Beurer FM 90 fodmassageapparat
Beurer FM 90
Beurer FB 50 fodmassage fodbad
Beurer FB 50
Beurer FM 39 fodmassage maskine
Beurer FM 39
OBH Nordica Foot Spa 6063 fodmassage fodspa
OBH Nordica Foot Spa 6063
Pris
1890 kr.
1188 kr.
891 kr.
499 kr.
323 kr.
Dimensioner 45 x 40 x 27 cm 42 x 36 x 25 cm
Effekt 30 W (+18 W) 48 W
Programmer 3 stk. 3 stk.
Vægt 6.5 kg (-2 kg) 4.5 kg
Bedøm dette produkt
18 stemmer, gennemsnit: 4.6 / 5