Hvilken kropstype har du? - Se hvordan, du bør træne

Hvilken betydning har din kropstype for din træning og kost? Dette er et spørgsmål der ofte bliver stillet, med svar der har forskellige grader af fornuft. Her vil vi gennemgå kropstyperne og give nogle tips til hvordan man bør lade sin kropstype informere træning og kost.

Overordnet set er der ikke nogen absolut forskel på hvordan man træner korrekt, da de samme principper for progression gør sig gældende lige meget hvilken kropstype man har. Derfor kan det anbefales for alle kropstyper at opbygge et fundament i styrketræning og cardio, med fitness udstyr af kvalitet. 


De samme redskaber og det samme fitness udstyr til styrketræning virker lige meget hvor langt man er fra sin ideelle krop; denne kan opnås med en Olympic Barbell, en god Flad Bænk og et Squat stativ af høj kvalitet.

Om dette og andet fitness udstyr gælder selvfølgelig, at det kan bruges på mange forskellige måder afhængig af kropstype.


For selvom der er ikke er en forskel på absolutte træningsprincipper for forskellige kropstyper, er der forskel på hvor meget man skal træne, og hvordan man skal spise, for at opnå de resultater man ønsker.


Ektomorph Kropstype (Den tynde):




Ektomorph er den tynde kropstype, som typisk er høje individer med lange led, uden store mængder kropsfedt eller muskelmasse på kroppen. Ektomorpher kan være ektomorpher af mange årsager. 


Mange af disse er genetiske og bestemte af tidligt miljø, men dette kan f.eks. give udslag i en lavere appetit eller en højere forbrænding. 


Der er generelt ikke noget der forhindrer ektomorpher i at tage muskelmasse på. Typisk er en lavere appetit en årsag til mindre muskelmasse i sig selv, og det er heldigvis et problem der kan overvindes ved blot at spise mere kaloriemættede fødevarer.


Derfor kan det for en ektomorph som har en meget lav fedtprocent og en velfungerende forbrænding anbefales at spise mere kalorietungt generelt, hvis man ønsker at øge muskelmassen, og de mest kaloriemættede varer er fedtholdige varer.


Brug derfor mere fedt i kosten, hvis appetitten er et problem. Et andet tip er at indtage flere flydende kalorier, f.eks. i form af sødmælk og protein shakes, da det kan være nemmere med manglende appetit.


Hvor meget man bør spise og hvordan man bør træne afhænger af ens kropskomposition. Bulking kan resultere i at en tyndfed kropstype bliver forværret. På samme tid kan en tyndfed kropstype være et tegn på mindre velfungerende forbrænding, hvorfor det kan være en god idé at lave mere cardio.


Hvis man er ”skinny-fat” og dermed har en del synligt fedt på kroppen, på trods af meget lidt muskelmasse, kan det tilrådes at spise ligevægtsindtag, øge proteinindtaget lidt, styrketræne, dyrke cardio og lave en ”rekomposition” inden man går i gang med f.eks. bulk.


Her kan Whey Protein 2kg hjælpe på at få lidt mere protein, og samtidig har protein også en større termisk effekt end andre makroernæringsstoffer, hvorfor det hjælper på at holde fedtforbrændingen høj.


Mesomorph Kropstype - Den muskuløse:




Mesomorph er kropstypen ”midt i mellem”, som ligger i mellem de tynde og tykke typer, og derfor har en gennemsnitlig højde samt lemmer af gennemsnitlig længde. Mesomorph anses også for at være den mest atletiske eller ideelle kropstype.


Der er dog ingen der er ”en” kropstype, som vi også var inde på med ektomorpher; der kan være store forskelle på kropskomposition og genetiske forskellige mellem fedtdepoters størrelser forskellige steder fra person til person, lige meget hvilken kropsstruktur man har. 


Hvis man har en mesomorph struktur kan det dog være nemmere at fremstå muskuløs end f.eks. for en ektomorph, der typisk er højere og har længere led, og hvor muskelmassen er spredt over en større afstand. På samme tid har man måske ikke samme tendens til at holde på fedt som den endomorphe, mere kraftige kropsstruktur.


Hvis man har en lav fedtprocent og en høj forbrænding kan man sandsynligvis slippe af sted med at fokusere mest på styrketræning som mesomorph, uden æstetikken lider under det. Her kan man også slippe af sted med moderat bulking med gode resultater.


På samme tid kan mere cardio være en god idé, hvis man tenderer i mellem meso og endomorph. Og hvis man tenderer mod hurtigt at få voldsomt større fedtdepoter ved bulking, selvom man har en mesomorph struktur, kan bulking ikke anbefales.


Endomorph Kropstype - Den tykke:




Den endomorph kropstype er den mere kraftige kropstype, typisk karakteriseret ved kraftigere led og højere appetit, større generel kropsmasse og i mange tilfælde også væsentligt større fedtdepoter. Hvis man er i denne kategori, er både cardio og styrketræning vigtigt, men under alle omstændigheder også at ligge i et stabilt kalorieunderskud, hvis man har for meget fedtmasse på kroppen. 


Alternativt kan man ligge i ligevægtsindtag og forsøge at lave en rekomposition, hvor man taber noget fedt og tager noget muskelmasse på ved at træne hårdt. Det kan anbefales at spise mere af de mindre kaloriemættede fødevarer såsom fiberholdige friske grøntsager, for at sænke appetitten, og være påpasselig med kaloriemættede fødevarer.


Det er dog en fejl kun at fokusere på cardio hvis man er endomorph. Det er rigtigt at cardio kombineret med styrketræning øger energiomsætningen mere end hvis man kun styrketræner. 


Men styrketræningen har faktisk en mere vedvarende effekt på forbrændingen, som varer flere dage efter træningen akut, og på længere sigt fører til højere forbrænding i gennem en forøgelse af muskelmassen, som er metabolsk aktiv (dvs. øger hvilestofskiftet).


Derfor er det en god idé at fokusere lige så meget på styrketræningen som hos de andre kropstyper, men eventuelt supplere ekstra med cardio. Her har vi mange løsninger på fitness udstyr der egner sig til endomorpher.

Hurtig levering

På vores 3000m2 store lager, fører vi selv de fleste produkter og vi bestræber os på at afsende inden for 24 timer fra modtagelse af ordre.

>> Fragt og levering

Fuld returret

Nettofitness sælger kun gennemtestede kvalitetsprodukter, men skulle du ønske at returnere et produkt gøres det nemt ved at følge dette link:

>> Retur

Sikkerhed

Nettofitness er en velkonsolideret virksomhed som har været i branchen i mange år, hvilket giver dig som kunde sikkerhed for overholdelse af eventuelle garanti forpligtelser.

Kundeservice

Har du spørgsmål til en ordre eller til et produkt kan du let komme i kontakt med kundeservice.

>> Kontakt kundeservice

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere