Lene Aagaard – Vild forvandling!

Vi har spurgt Lene Aagaard om hun vil give os nogle gode råd til hvordan man hurtig kommer i form og hvad der har hjulpet hende på vejen til sin gode form.


 

1. Hej Lene, fortæl os hvorfor du startede med at træne? 

Jeg startede med at træne dagligt fordi jeg - efter en lang sygedomsperiode og et ophold i udlandet - havde taget meget på. Jeg vejede dengang mellem 110 kg og 120 kg og følte derfor at der skulle ske noget.


2. Hvad motiverede dig dengang, og hvad motiverer dig nu?


Da jeg startede ud, var det klart min overvægt og min efterhånden sundhedsskadelige tilstand. Peter Bendtsen, min nuværende træner, har hele vejen igennem motiveret mig og gør det stadig. Ham; de piger jeg træner med i dagligdagen; dét center jeg træner i (Performance Gym) og de resultater jeg opnår gennem min træning, er min største motivation lige nu. 


3. Kan du give et par gode råd til hvordan man holder motivationen?


1. At sætte sig nogle realistiske mål. Fx en masse delmål, så man kan se resultater hurtigere. Uden hurtige resultater, kan man nemt miste modet tidlig i forløbet. 


2. At offentliggøre sine mål for nogen, så man står til "regnskab" overfor vedkommende. 


3. At hyre en personlig træner 




4. Hvad er dine 3 yndlingsøvelser, og hvorfor?


1. Dødløft - jeg ELSKER at træne ben og er personligt meget baglårsdominant. Denne øvelser går lige meget i baglåret som i lænden og netop lænden er en af mine weakpoints da jeg tidligere har haft en diskusprolabs. 


2. Standing EZ-bar bent over rows - igen en øvelse som kræver opspænd i det meste af kroppen og med EZ-baren giver det en fantastisk kontakt til den øverste del af ryggen. 


3. Benøvelser i et hacksquat - fordi det er en "slå hovedet fra- slå benene ihjel" øvelser:-) 

 

5. Hvad spiser du, når du cutter?


Jeg spiser primært kød, grønt og fedt. Jeg kører noget som hedder carb-cykling hvor jeg får kulhydrater hver 7. dag - og ellers ikke.


6. Hvad spiser du, når du bulker?


Det samme som når jeg cutter cut - der tilføjes bare større mængder og kulhydrater hver dag, sådan at jeg kommer i kalorieoverskud.





7. Tror du, at alle kan opnå lige så gode resultater som dig?


Det er jeg helt sikker på. Det er jo et valg man må tage. Det kræver afholdenhed og disciplin men hvis det er dét man drømmer om, så kan alle! 

Jeg har selv søgt hjælp hos en personlig træner som jeg ved har styr på hvad han laver, og som nævnt ovenfor, er det rart at have én at skulle stå til regnskab for. 


8. Hvad vil du sige til ham/hende, som lige mangler det sidste selvtillid og gerne vil i bedre form nu?


At de skal tro på sig selv og se at komme igang! Selvfølgelig kan det være hårdt at undvære byturen men de resultater man ser i spejlbilledet eller på vægten, er fuldstændig ubeskrivelige i forhold til glæden ved en bytur.


9. Hvilke mål har du nu og fremefter med din træning?


Mit mål lige nu, er, at smide det sidste fedt. Jeg vil rigtig gerne i en flot sommerform, så jeg kan være stolt af at vise mig i en bikini.

 

10. Hvad er din største drøm inden for træningsverdenen?


At få mine lange stænger til at samarbejde så jeg kan blive god til at køre squats!! :-) 

Hurtig levering

På vores 3000m2 store lager, fører vi selv de fleste produkter og vi bestræber os på at afsende inden for 24 timer fra modtagelse af ordre.

>> Fragt og levering

Fuld returret

Nettofitness sælger kun gennemtestede kvalitetsprodukter, men skulle du ønske at returnere et produkt gøres det nemt ved at følge dette link:

>> Retur

Sikkerhed

Nettofitness er en velkonsolideret virksomhed som har været i branchen i mange år, hvilket giver dig som kunde sikkerhed for overholdelse af eventuelle garanti forpligtelser.

Kundeservice

Har du spørgsmål til en ordre eller til et produkt kan du let komme i kontakt med kundeservice.

>> Kontakt kundeservice

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere